To spillere fra Brønderslev Billard Klub har vundet regionsfinaler - snart er det landsfinaler på hjemmebane

BRØNDERSLEV: Charlotte Kristiansen fra Brønderslev Billard Klub har vundet en regionsfinale i keglebillard for kvinder i klasse B. Her vandt hun over Merete Thy fra Asaa, Karin Dalgaard fra sydfyn og Jane Christensen fra Sæby.

Sejren betyder, at hun nu skal spille landsfinale, der som følge af sejren kommer til at foregå i Brønderslev, det bliver 25. januar klokken 11.

Her skal hun sammen med Jane Christensen fra Søby, som blev nummer to i regionsfinalen, møde to billardspillere fra Sjælland.

Også Kenan Zolovic har vundet sin regionsfinale, det er i fri carambole klasse C.

Han skal også spille finale på hjemmebane i Brønderslev 25. januar, hvor han skal møde Martin Kristiansen fra hundested, Vagn Lykkebo fra Assens og Flemming Nielsen fra Gentofte.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...