Endnu et navn er klar til årets festival i august

Ø. BRØNDERSLEV: Bålhøj Festival er klar med et mere navn til årets festival, som finder sted 10. august. Det er Bikstok, som består af Pharfar, Blæs Bukki og Eaggerman, og Bålhøjfestivalen betegner dem som et af landets førende dancehall- og reggae-navne.

Per Drustrup Larsen fra festivalen skriver om bandet:

- I 2005 satte Bikstok Røgsystem, som de tidligere kaldte sig, gang i en ny bevægelse indenfor dansk musik med deres debutalbum ”Over Stok Og Sten”, hvor især numrene hits som ”Cigar” og ”Fabrik” blev kendte. Et album som sidenhen har stadfæstet medlemmerne som ikoner på den danske musikscene. Trioen var nemlig nogle af de første til at give den jamaicanske dancehall-musik et dansksproget univers, og det gjorde de med stor humor, sproglig opfindsomhed og musikalitet.

Bikstok har også været på tour og har også haft gang i hver deres personlige projekter, indtil de sammen i 2013 udgav singlen Delirium og ti år efter debutalbummet udsendte opfølgeren ”Uranium”.

I begyndelsen af 2019 udgav Bikstok den nye single “Gondolagoz”.

- En koncert med Bikstok tager lyden af jamaicanske reaggebeats med sig, når de fyrer op under deres publikum fra scenen, skriver Bålhøj Festival.

Blandt de øvrige optrædende på Bålhøj Festival er Johnny Madsen, Dør Nr. 13 og hiphopperne Skinz. De sidste navne offentliggøres cirka 1. april.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...