Klar til fodboldkamp i Brønderslev

BRØNDERSLEV: BI (Brønderslev Idrætsforening) førstehold i Serie 2 møder 14. april klokken 14 Hjallerup på hjemmebane i Brønderslev.

Det oplyser Daniel Svane, formand for BI Fodbold. Han håber på mange tilskuere og er glad for det store fremmøde, der var ved sæsonens første kamp forleden, hvor BI dog tabte til Hjørring Frem.

- Vi kunne desværre ikke honorere det flotte fremmøde med en sejr, og det blev i stedet til et nederlag. Det var naturligvis ikke den start vi havde håbet på. Men det ændrer ikke på vores ukuelige tro på egne evner. Allerede i weekenden venter en ny nøglekamp, når vi tager imod Hjallerup IF. Der er ikke råd til flere svipsere, hvis vi skal kæmpe med i toppen af rækken, skriver han.

BI melder om, at der bliver sjove tiltag og mulighed for at vinde præmier på kampdagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...