”Minisekterne på nye eventyr” kan ses i Brønderslev

BRØNDERSLEV: BASbio i Brønderslev viser i uge 15 og 16 filmen ”Minisekterne på nye eventyr”. Filmen spiller søndag 14. april, søndag 21. april (første påskedag) og mandag 22. april (anden påskedag) alle dage kl. 16.

Den handler om Mariehønen og Myren, som skal samle de sidste forråd og forberede sig på den kolde årstid, hvor sneen dækker jorden. De kan se frem til en velfortjent ferie, men denne gang går det galt, fordi en ung mariehøne kommer til at forvilde sig ind i en pakke, som menneskene lukker og sender af sted.

BAS skriver om handlingen:

- Mariehønen og Myren må atter slå kræfterne sammen og begive sig ud på en redningsmission. Edderkoppen vover sig for en gangs skyld ud fra sit sikre skjul i det gamle dukkehus og tager føringen for Minisekternes ekspedition. Det viser sig, at pakken er blevet sendt næsten til den anden side af jorden - til det fjerne Fransk Vestindien. Minisekterne bemander deres flyvende galeon og drager efter den forsvundne mariehøne. De kæmper sig gennem en travl lufthavn og ender endelig i en ny verden - den nye verden. Den stiller dem over for nye og anderledes udfordringer.

Her er en jungle med ukendte planter. Der er mærkelige larver, farvestrålende sommerfugle og insekter, hvis hensigter de ikke kan være sikre på. Og så er der lige menneskene, der modtager pakken med den lille mariehøne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...