I sidste uge tog BASBio konsekvensen af det stigende antal coronasmittede og lukkede ned indtil foreløbig 3. januar.

Men det betyder ikke, at BAS og BASaren er lukket ned.

BAS har nemlig stadig gang i sit årligt krudtsalg til nytårsaften - hvor overskuddet som sædvanlig går til foreningens aktiviteter for store og små.

- Det er ekstra vigtigt for os i år med et godt krudtsalg. Vi er som så mange andre hårdt ramt på indtjeningen på grund af coronasituationen, siger formand Susanne Berthelsen.

I januar håber BAS at åbne normalt igen, således at man igen kan komme i biografen, se stand-up med Brian Mørk og komme til koncert med Mikael K.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...