Jens Varmløse giver koncert i Brønderslev

BRØNDERSLEV: I mange år har det været en tradition at mødes i BASaren i Nørregade til livemusik og kolde øl op til jul, og den mulighed er der også i år, når Brønderslev Amatør Scene (BAS) åbner op for årets Bal i BAS den 15. december.

- I år er det Jens Varmløse, der skal underholde vores gæster, oplyser Arne Mogensen fra BAS i en pressemeddelslese.

- Han går på scenen kl. 20, og så spiller han op til dans, hygge og sikkert også en omgang fællessang.

Jens Varmløse er kendt som forsanger i det kendte danseband Version 1.0, men han er også en solid solist, hvor han optræder med en bred vifte af kendte numre.

Arne Mogensen fra BAS gør også opmærksom på, at forsalget til arrangementerne i 2019 er i gang, og der er det en bred vifte af kulturelle oplevelser, der spredes ud.

- Vi kan i 2019 præsentere alt fra gæsteteater, standup, store kopibands og både kendte og ukendte originale kunstnere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...