Kathrine Staghøj Liisberg saal være sognepræst i Ingstrup og Vester Hjermitslev

VENDSYSSEL: Pr. 1. februar 2020 tiltræder sognepræst Kathrine Staghøj Liisberg stillingen som sognepræst i Ingstrup og V. Hjermitslev pastorat, oplyser menighedsrådsformand formand Edmund Jensen på vegne af rådet.

Stillingen er defineret som 50 procent sognepræst og 50 procent præst for mennesker med særlige behov i Jammerbugt Provsti.

Kathrine Staghøj Liisberg har de seneste fem år været sognepræst i Nørre Tranders pastorat i Aalborg. Her har hun, som supplement til jobbet som sognepræst, ligeledes arbejdet med mennesker med særlige behov og har videreuddannet sig inden for området.

Privat er Kathrine gift med Jens, som er sognepræst i Øster Brønderslev. Her bor de i tjenestebolig sammen med deres søn på 6 år. Derfor er der ikke tilknyttet bopælspligt til stillingen.

Menighedsrådet i Ingstrup og V. Hjermitslev er indforstået med dette vilkår, og vil derfor snarest sætte præsteboligen beliggende Præstegårdsvej 59 til salg.

Kathrine Staghøj Liisberg er velkendt i lokalområdet. Hendes forældre bor i Løkken og hendes mors familie stammer fra Løkken. Hun er således kommet i området altid og tilbragt mange ferier i Løkken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...