Forening melder om en rigtig god koncert med cirka 380-90 koncertgæster

JERSLEV: Støtteforeningen for 9740 har holdt deres første koncert - det var Allan Olsen, der spillede i Jerslev Hallen for et publikum på mellem 380 og 390 personer.

Foreningens formand, Pia Karlsen, melder om, at det var en rigtig god aften.

- Stemningen var rigtig god. Folk var i rigtigt godt humør og fik grinet noget og fik også sunget med på nogle af sangene, fortæller hun.

Hun fortæller også, at Allan Olsen egentlig skulle have spillet to sæt på hver 45 minutter - men nummer to endte med at vare fem kvarter.

- Han rendte rundt med guitaren blandt publikum, og folk var i rigtigt godt humør, fortæller Pia Karlsen.

Der blev også skrevet autografer bagefter.

Støtteforeningen for 9740 har til formål at skabe liv i lokalsamfundet og få nogle aktiviteter til Jerslev, som andre foreninger ikke i forvejen gør.

- Det er blandt andet koncerter og foredrag. Det er for at binde byen og foreningerne sammen, så man ikke kun er til håndbold eller fodbold, forklarer Pia Karlsen.

Foreningen har for nylig også haft en foredrag med Preben Elkjær, og der er også en forårsfest og et foredrag med forfatter og tidligere jægersoldat Thomas Rathsack i den kommende tid.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...