Privatfoto

Nygårdsminde Vingård ved Brønderslev åbner dørene

BRØNDERSLEV: Danske vingårde over hele landet holder åbent hus på Dansk Vindag lørdag 15. september. Lige udenfor Brønderslev kan man besøge Nygårdsminde Vingård, hvor man kan få en snak med vinbonden Jan Lunde i vinmarken.

Nygårdsminde Vingård oplyser, at alle vinstokke dyrkes økologisk og at ambitionen er at dyrke kvalitetsvin og være med til at sætte Danmark og Vendsyssel på vinlandkortet.

- I år ligger vinhøsten på grund af den usædvanligt varme og tørre sommer tre uger før normalt. Det betyder, at man på Dansk Vindag kan opleve vinmarkerne fulde af høstmodne druer, skriver de.

Der er åben fra kl. 13 til kl. 15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...