NULF i Brønderslev byder på åbent hus arrangement på søndag

BRØNDERSLEV: Hos Nordjyllands Ultra Light Flyveklub har man med spænding ventet på udmeldingen fra regeringen om, hvor mange man måtte samles efter 8. juni.

Det oplyser foreningens formand, Mads Thomsen.

Men med de nye meldinger kan NULF nu gennemføre et åbent hus arrangement søndag 14. juni, som er dagen, hvor der skulle have været “Danish Airshow” på flyvestation Karup.

Det bliver dog ikke helt, som det plejer.

- Vi vælger at lave et lidt længere program end normalt, så vi starter kl. 11 og slutter igen kl. 17, så der bliver tre timer ekstra at fordele publikum på. Programmet går hovedsageligt på at fremvise klubbens fly, og vi har jo ikke haft muligheder for at entrere med andre aktører endnu, skriver Mads Thomsen.

Arrangementet foregår udendørs, og det vil blive afviklet under hensyn til afstandskrav og andre regler.

Herunder at man sikrer sig, at der ikke kommer flere end det tilladte antal ind.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...