Koncert med Thomas Fonnesbæk Trio med god stemning

BRØNDERSLEV: Thomas Fonnesbæk Trio har givet koncert i Den Runde Pavillon i Brønderslev, og formand for arrangørerne Jazz 9700, Niels Pehrsson, melder om en rigtig god aften med 61 tilhørere.

- Det var en meget fin stemning, fordi det var rigtig god jazz, og folk kunne leve sig ind i jazzen. Det var en stjernebesætning, vi havde, hvor musikken var helt oppe at ringe, siger Niels Pehrsson.

Thomas Fonnesbæk Trio består af bassist Thomas Fonnesbæk, pianisten Justin Kauflin og trommeslager Billy Williams.

Jazz 9700 har fire-fem årlige koncerter i Brønderslev.

Næste gang er 4. april, hvor man kan høre jazzede PH-sange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...