Styregruppe opfordrer flere til at melde sig til Stafet for Livet i Brønderslev, som finder sted i juni

BRØNDERSLEV: Planlægning af Stafet For Livet, Brønderslev er i fuld gang. Det oplyser arrangørerne bag Brønderslevs udgave af Stafet For Livet, som er et 24-timers støttearrangement, der sætter fokus på kræftsager.

Det sker gennem en holdstafet, aktiviteter, oplysning og underholdning.

- Vær med til at sætte fokus på kampen mod kræft og til at rejse livsvigtige midler til Kræftens Bekæmpelse ved at deltage i Stafet For Livet i Rhododendronparken, Brønderslev 15.-16. juni, fra kl. 12 lørdag til kl. 12 søndag, lyder opfordringen fra Lise Nielsen fra Stafet for Livet i en pressemeddelelse.

Der er nu oprettet 22 hold, og det forventes, at endnu flere tilmelder sig.

- Sidste år deltog 37 hold, og vi indsamlede godt 470.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Tilmelding kan ske på hjemmesiden www.stafetforlivet.dk

- Alle i styregruppen glæder sig til at se rigtig mange deltagere til ”en dag, en nat, en fælles kamp”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...