Privatfoto

Rund dag fejret med personalet, der blev serviceret

HALLUND: Trine og Jan Molin har nu haft Hallund Kro i 15 år, og det blev fejret med en aften, hvor de sammen med de ansatte tog en tur til Aalborg, hvor det for en gang skyld ikke var dem, der skulle varte gæster op - men dem, der lod sig beværte.

- Vi var 12 af sted, og det var rigtigt hyggeligt. Vi var i Aalborg og skulle spise og fik vinmenu og det hele, og vi blev rigtigt serviceret for, fortæller Trine Molin, der melder om en rigtig god aften sammen med de ansatte.

Trine Molin er selv kok og arbejder hjemmefra - de bor ovenpå kroen. Hendes mand er med i kroen og studerer ved siden af.

Hun oplever, at de 15 år er gået hurtigt.

- Da vi overtog, var det mange, der frarådede os at købe den, men vi ville prøve det alligevel, fortæller hun.

Siden har de kørt stedet - det er ikke en kro, hvor man kan komme ind hver dag, men det er masser af selskaber og mad ud af huset.

- Vi har rigtig mange fester i huset, og der ser vi æren i at følge gæsterne fra de ringer og bestiller en fest til samtaler og til den da, de har fest. Vi er ved gæsterne hele tiden, fortæller Trine Molin.

Tidligere har de også fejret flere runde dage på kroen - herunder kroens 150 års fødselsdag og parrets kobberbryllup som kroejere.

Men denne gang var det altså ud af huset og med fokus på personalet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...