Brønderslev Gymnastikforening er snart klar med årets store forårsopvisning

BRØNDERSLEV: Søndag 24. marts er det tid til gymnastikopvisning i Brønderslev Gymnastikforening. Det oplyser Pernille Dahl fra foreningen.

I løbet af dagen er der ca. 1100 gymnaster i alle aldre på gulvet.

- Ud over alle vores lokale gymnaster kommer der store gæstehold fra diverse efterskoler og udtage-hold, skriver hun.

Publikum kan opleve 23 forskellige hold, som er på programmet, og det spænder vidt - det er blandt andet flere springhold for børn, forældre-barn hold og pigehold ned til tre-fire års alderen.

Man kan også opleve BGF’s ynglinge landsdelshold, mini landsdelshold og junior landsdelshold, og så indledes der med fælles indmarch.

Det hele foregår i Brønderslev Hallerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...