Islandshesteforeningen Gari fra Thise fejrede klubbens ti års fødselsdag

THISE: Islandshesteforeningen Gari fra Thise har fejret klubbens ti års fødselsdag. Det skete ved, at ni ryttere red ud fra Kærgården i Thise lørdag og ud på en rute, der omfattede en tur op gennem Thise by på Jens Thise Vej til Bakkeskrænten og gennem skoven hjem til Kærgaarden.

Det oplyser Mette Saksager fra klubben, der melder om en rigtig dejlig fødselsdag.

- Alle heste opførte sig pænt, ligesom der heller ikke var uheld undervejs, skriver hun.

Tilbage på Kærgården sluttede ca. 25 medlemmer fødselsdagen af med at spise smørrebrød og kagemand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...