Artiklen er sponseret af JK Genbrugscenter
De fleste beslutninger om døre og vinduer bliver truffet på fornemmelser. Hoveddøren skal være solid, for der kommer tyven ind. Plastvinduer er billige og nok forbudt i lokalplanen. Begge dele er forkert, og fire konkrete tal viser hvorfor.
Lad os starte med det tal, der vender hele prioriteringen på hovedet. Når der bliver begået indbrud i et dansk hus, kommer tyven ind gennem et vindue i 66 procent af tilfældene. Terrasse- eller altandøren står for 23 procent. Andre døre tegner sig for 6 procent.
Hoveddøren? 4 procent.
Tallene kommer fra Det Kriminalpræventive Råd og den store indbrudsundersøgelse, Center for Kriminalitetsanalyse lavede for Bo trygt på baggrund af over 3.000 indbrud og indbrudsforsøg. Samme undersøgelse viser, at 79 procent af alle indbrud sker i villaer og parcelhuse, selvom kun omkring halvdelen af danskerne bor i den type bolig.
Og nu bliver det tankevækkende. En måling for Bo trygt viste, at kun 30 procent af danske husejere har sikringsbeslag på vinduerne, og kun 34 procent har en rigtig lås på terrasse- eller kælderdøren. Blot 12 procent har sikret begge dele.
Vi bruger altså penge og bekymring på den indgang, der bliver brugt mindst, og lader de to, der bliver brugt mest, stå åbne. Hvis du skal skifte facadedør, er det værd at spørge sig selv, om pengene gør mest gavn i selve døren eller i låse og beslag på husets bagside.
Det er også en af grundene til, at det giver god mening at kigge brugt. Hos JK Genbrugscenter koster en solid facadedør typisk en brøkdel af en ny, og forskellen kan finansiere ordentlig sikring af de steder, statistikken faktisk peger på.
Tjek om der er plads til en flerpunktslås, altså om falsen er dyb nok og karmen solid nok. Se på hængselsiden, for en dør kan lukkes nok så hårdt, hvis den kan vippes af på den anden side. Og kig efter, om glasset sidder i en ramme, der kan listes af udefra. Det sidste er den mest oversete svaghed overhovedet, fordi aflistning er en af de hyppigste metoder ved indbrud.
Her kommer tallet, som de færreste kender, og som afgør, om din brugte dør overhovedet må sidde i facaden.
Bygningsreglementets bilag 2, tabel 1, sætter de generelle mindstekrav til klimaskærmen. For yderdøre uden glas er kravet siden 1. januar 2021 en U-værdi på højst 0,8 W/m²K. For yderdøre med glas er det 1,0 W/m²K, og her kan du alternativt dokumentere en energibalance på mindst 0 kWh/m² pr. år. Branddøre har en lempelse til 1,4, og porte og lemme mod det fri skal holde 1,8. Referencestørrelsen er 1,23 x 2,18 m.
0,8 er stramt. Til sammenligning lå kravet på 1,4, før stramningen trådte i kraft. En almindelig fyldningsdør fra et parcelhus fra 1978 ligger typisk langt derover.
Og her kommer den detalje, mange overser: yderdøre er udtrykkeligt undtaget fra den undtagelse, der ellers lemper kravene ved ombygning og udskiftning i eksisterende bygninger. Kravet følger altså døren, uanset om huset er nyt eller 90 år gammelt.
Men læg mærke til, hvad tabel 4 siger om sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger. Der er kravet til vinduer og yderdøre 1,8 W/m²K. Det er mere end dobbelt så lempeligt, og det er præcis dér, brugtmarkedet har sin største lovlige plads. Det samme gælder garager, udhuse, værksteder og alt andet, der ikke varmes op.
Skal du finde brugte facadedøre – se lageret her, er det derfor det første spørgsmål at få afklaret: skal døren sidde i en opvarmet bolig eller ej? Svaret afgør, om du kigger på et snævert udsnit eller på hele lageret.
Så til plastvinduerne, hvor der verserer en myte med en kerne af sandhed i.
For at gøre hård PVC vejrbestandig tilsætter man stabilisatorer. Tidligere brugte man bly. Danmark forbød bly som stabilisator i PVC i 2002 og var det første land i verden til det. I resten af EU blev bly frivilligt udfaset ved udgangen af 2015 gennem branchens VinylPlus-program.
Det betyder i praksis to ting. Et dansk produceret plastvindue fra efter 2002 indeholder ikke blystabilisatorer. Et importeret europæisk profil fra før 2016 kan gøre det.
Men hvor galt er det? Ifølge PVC Informationsrådet udgør stabilisatorer kun 1 til 5 procent af det færdige produkt, og de migrerer ikke ud af materialet. EU’s kemikalieagentur ECHA har vurderet, at kontrolleret genanvendelse af blyholdigt PVC giver lavere blyeksponering til miljøet end både forbrænding og deponi. Det er altså ikke et sundhedsproblem i den færdige vinduesramme på samme måde, som PCB er det i en gammel termorude.
Den praktiske konsekvens er mild: spørg efter fabrikat og årgang, og vælg dansk eller nyere produktion, hvis du vil være helt på den sikre side. Det er en rimelig forsigtighed, ikke en grund til at holde sig væk. Udvalget af brugte plastvinduer – klik her består i høj grad af nyere profiler og overskudspartier, hvor spørgsmålet slet ikke opstår.
Hård PVC kan ifølge VinylPlus genvindes mere end otte gange, uden at materialet mister sine egenskaber, og nye vinduesrammer kan produceres med op til 70 procent genanvendt PVC. I Europa genanvendes omkring 730.000 tons PVC om året gennem ordningen.
Danmark har en kuriøs rolle her. Fordi vi var først med blyforbuddet, har vi også haft en særregel, der gjorde det umuligt at genanvende blyholdigt PVC herhjemme. Derfor bliver det hårde PVC-byggeaffald, som indsamlingsordningen WUPPI samler ind, kørt til udlandet for at blive genanvendt. Et forbud, der var foran sin tid, endte med at eksportere sin egen løsning.
Levetiden på PVC-vinduer angives typisk til 30 til 50 år. Plastvinduesbranchen oplyser, at de ældste plastvinduer i Danmark er fra omkring 1980 og fortsat er fuldt funktionsdygtige.
Det rejser spørgsmålet om lokalplanerne. Mange danske kommuner har bestemmelser, der forbyder vinduer og døre i plast, og det får folk til at opgive på forhånd. Men i juni 2021 frifandt Retten i Hjørring et ægtepar, der havde sat plastvinduer i en bevaringsværdig bygning i Lønstrup, hvor den bevarende lokalplan forbød materialet. Retten lagde blandt andet vægt på, at det selv på kort afstand ikke var muligt at skelne de nye vinduer fra aluminiumsvinduer, og at kommunens afslag på dispensation manglede en tilstrækkelig konkret begrundelse.
Professor Peter Pagh har i et notat om lokalplan- og servitutkrav til vinduesmaterialer gjort det klart, at der ikke er grundlag for generelt at udelukke plastvinduer, og at krav om trævinduer skal være tydeligt arkitektonisk-æstetisk motiveret.
Vigtig nuance, inden nogen river vinduerne ud: dommen gør ikke alle forbud ugyldige. Juridisk kommentar til sagen peger på, at det var den konkrete begrundelse, der ikke holdt, og at håndhævelse formentlig stadig kan ske ved egentligt bevaringsværdige bygninger. Men du står ikke på bar bund, hvis din kommune siger nej til et materiale, der i øvrigt er lovligt og visuelt identisk med det tilladte.
Ring til kommunen, før du køber. Og tag samtalen med en opfattelse af, at sagen ikke nødvendigvis er afgjort på forhånd.
Et praktisk tal til sidst, for her falder flest i.
Modulmål angiver hullet i væggen, ikke døren. En M9x21 betyder et murhul på 90 x 210 cm, mens selve karmens udvendige mål typisk ligger omkring 88,6 x 208,9 cm. Forskellen er den luft, du skal bruge for at kunne justere karmen i lod og vage.
For facadedøre bestiller man derimod efter karmens udvendige mål, ikke efter modul. Det mest almindelige danske karmmål til yderdøre er 948 x 2115 mm.
Og så er der fælden i de ældre huse. Døre i gammel standard er omkring 25 mm lavere end nutidens, mens bredden og tykkelsen er den samme. Du kan altså have et hus, hvor alle dørhuller er tæt på at passe og alligevel ikke gør det.
Mål derfor et stramt hulmål fra mursten til mursten, og mål flere steder i både bredde og højde. Murværk er sjældent så retvinklet, som det ser ud.
Når du står med et brugt vindue eller en brugt dør, er der fem ting, der afgør, om det er en god handel.
Kig efter dug eller gråt slør mellem glaslagene. Det er en punkteret rude, og den kan ikke repareres, kun udskiftes.
Tryk på tætningslisten. Er den hård og revnet, skal den skiftes, og på ældre systemer kan den rigtige profil være umulig at skaffe.
Luk rammen og se, om den slutter ens hele vejen rundt. En ramme, der har sat sig, giver træk resten af sin levetid.
Prøv beslagene i begge yderstillinger. Det er her, slid fra årtiers brug viser sig, og specialbeslag til et udgået system er den dyreste overraskelse i hele handlen.
Og spørg, hvor varen kommer fra. Et overskudsparti fra et byggeri, der blev ændret undervejs, er noget helt andet end et element fra en nedrivning af et hus fra 1970.
Det er ikke en tilfældighed, at de to tal, der betyder mest i denne artikel, er et regulativt krav og en indbrudsstatistik. Reglerne bestemmer, hvor materialet må sidde. Statistikken bestemmer, hvor dine penge gør gavn. Resten er smag, og smag er der heldigvis stadig masser af plads til, når man leder på et lager i stedet for i et katalog.
© Oplandsavisen | All rights reserved | Privatlivspolitik |
Oplandsavisen er en del af Det Nordjyske Mediehus.
Her samler vi artikler og indlæg fra virksomheder i hele Nordjylland. Indholdet dækker mange emner og brancher, så der er noget til enhver smag.
Bliv klogere på det, der foregår i landsdelen, lige her på Oplandsavisen.
Det Nordjyske Mediehus
Østre Havnegade 63-65
9000 Aalborg
Tlf: 99 35 35 35
detnordjyskemediehus.dk
CVR: 18 09 66 41
Annoncering hos Det Nordjyske Mediehus.
Se mere på:
Syttensyvogtres