Ung opfinder i spil til pris

0
Benjamin Ramlov er nomineret til en pris. Privatfoto
Benjamin Ramlov fra Brønderslev, har været i Kina med sin praktikvirksomhed og fået lov at udvikle en helt ny højttaler, og han er nomineret til Årets KEA-Praktik.

De studerende er vilde med at komme ud i erhvervslivet og bringe teorien og deres færdigheder i spil. Ligesom det er tydeligt, at virksomhederne virkelig har gavn af praktikanterne og gør et stort stykke arbejde for at udvikle deres kompetencer.

Praktikken er også den perfekte ansættelsessamtale – rigtig mange får job i virksomheden efter endt praktik. Det gælder blandt andre for Benjamin Ramlov, som har indstillet Fibona Acoustics til Årets KEApratik og nu er blandt de fem nominerede til at vinde konkurrencen.

Undervejs i sit praktikophold fik Benjamin Ramlov lov at lave tegninger og udvikle samleværktøjer til en højttaler, som skulle produceres i Kina. Her assisterede han, og viste hvordan den skulle samles korrekt, lavede kvalitetskontrol og overvågede produktionen.

– Alt det, jeg gerne ville tage fat i, fik jeg lov til. Og samtidig fik jeg den hjælp, jeg havde brug for. Derfor er det fedt at være blandt de fem nominerede, fordi Fibona Acoustics har gjort noget udover det sædvanlige – mere end jeg turde håbe på.

Juryen, som består af As Øland fra Dansk Mode & Textil, Lars Limkilde fra Siemens, Mikkel Jespersen fra 1508, Michael Boas fra Dansk Industri og Janus Krarup fra Københavns Erhvervshus sagde blandt andet:

– Det, at de sender en praktikant til Kina, viser, at de er risikovillige og investerer i deres praktikanter. Og det er tydeligt, at praktikanten får lov at prøve både empiri og teori af og komme med forslag, der bliver effektueret. Det er der en grund til.

– Mange siger det her med, at man skal lytte til medarbejderne, men det er det, vi gør her – og de får lov at lege. Vi lever af at sælge ideer, så der er vitterligt ikke noget plejer – medarbejderne skaber selv deres jobindhold. Vores motto er ’Remain playful’, men det er faktisk mere en præmis end et motto, siger ejer Milad Kahfizadeh.

Vinderen af Årets KEA-Praktik – som findes blandt de fem nominerede – går videre til den nationale konkurrence Årets Erhvervsakademipraktik, som uddeles i Operaen i København 16. maj.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close