Oplevelsesrig kulturfagrejse

0
Der blev stillet krav om at bære tørklæde ved besøg i moskeen The Grand Mosque. Foto: Signe Ximena Kjærgaard
Sidste år i august startede jeg på Ranum Efterskole College. På Ranum Efterskole rejser vi i alt 3 gange om året, og allerede i januar 2017 rejste jeg for anden gang ud i verden, og denne gang gik turen til Oman.

Denne rejse blev kaldt kulturfagrejsen, da det var en rejse hvor der blev lagt et stort fokus på kulturen i det land man havde valgt at rejse til.

Personligt havde jeg valgt Oman, da det var den destination som havde den største kulturforskel i forhold til Danmark, da Oman er et muslimskland.

I timerne op til rejsen lærte vi en del om kulturen i Oman, men vi beskæftigede os også en del med den danske kultur. Meningen var, at nemlig at vi skulle lave et oplæg om Danmark nede på en skole i Oman.

Undervisningstimerne blev brugt på at forberede en fremlæggelse, lære hinanden bedre at kende, og besøge blandt andet Jellingestenene.

Ranum Efterskole College havde et samarbejde med UNESCO, hvilket betød at vi var en del af et projekt, når vi rejste til Oman.

Rejsen dertil var en af de længere, men da den foregik i godt selskab gik tiden hurtigt.

Da vi ankom til Oman blev vi kørt til et hotel i Muscat, hvor vi efterfølgende fik udleveret et værelse.

Efter vi havde slappet af og kommet på plads under de nye omstændigheder tog vi sammen ud og spiste på en nærliggende lokal restaurant. Dagen efter vores ankomst vendte vi snuden mod ørkenen.

Døgnet i ørkenen er nok en af de oplevelser, som står mest klart i min erindring, når jeg næsten et halvt år efter tænker tilbage. Måden vi blev transporteret ud til ørkenen var med de såkaldt desert rally biler.

Jeg havde aldrig oplevet en ørken i virkeligheden, og på det tidspunkt var det for mig kun noget jeg havde set på film. Så for mig var det en kæmpe oplevelse, at sove under åben himmel, hvor stjerneskud en efter en viste sig på den mørke nattehimmel.

I løbet af vores ophold i Oman opholdt vi os på et hotel i Sur, hvor vi badede i poolen og om aftenen oplevede store og små havskildpadder på et skildpaddereservat.

Besøget i Wadi Shab, som er en smuk dal, var fantastisk. Vi skulle gå igennem den smukke dal for at komme helt ind i dens indre, hvor oasen befinder sig. Imens man går krydser man små kilder, og oveni det går man langs klipperne, hvor de grønne palmer vokser i dalen.

At være pige i et land som Oman var en del anderledes.

Vi piger skulle dække vores ankler, skulder og albuer, når vi gik udenfor vores hotel. Det var en af de største omvæltninger på hele turen, men på en god måde.

Det er noget helt andet at prøve det på egen krop, i stedet for at bare observere en anden kultur, som vi gjorde inden vi trådte ud af flyet i Omans lufthavn.

Nogle veninder og jeg snakkede desuden med en lokal mand, som fortalte os hvorfor kvinderne ofte i Oman var helt tildækket.

Turen til Oman bød på mange unikke og gode oplevelser som jeg helt klart vil huske resten af mit liv, og hvis jeg skulle gå i dybden med alt det jeg havde oplevet på turen ville jeg kunne skrive lang tid endnu. Det var en helt speciel oplevelse, at rejse ud i verden med nogle af de efterskole venner, som man gik op og ned af hver dag til daglig.

Med hensyn til den anderledes kultur var der et punkt, hvor det især var en forskel, og det var når det kom til at være pige.

Turen var desuden med til at udvide min horisont både når det kommer til andre mennesker og mig selv, da jeg som sagt blev sat overfor en helt ny kultur i forhold til den jeg er vant til. Så alt i alt var rejsen til Oman helt kart noget jeg ikke ville havde været foruden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close