Nyd stemningen i gaderne

0
Brønderslev Handel forventer mellem 3.000 og 5.000 besøgende i byens gader til Taxfree Night fredag 11. august. Privatfoto
Brønderslevs gader skulle gerne komme til at syde af stemning og atmosfære, når butikkerne i Brønderslev inviterer til Taxfree Night fredag 11. august.

– Der vil blive rig lejlighed for at handle og samtidig nyde et godt måltid mad i restauranterne samt i de mange madtelte, der er stillet op rundt omkring i bybilledet, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

Han forventer, at der kommer mellem 3.000 og 5.000 besøgende til byen.

Slagter Krabbe laver udendørs servering med helstegt pattegris, Restaurant Hedelund kan man for en enkel aften finde i Bredgade, Bjørnebanden stiller op med sit madtelt i Algade, og der ud over vil der være spisetelte på Peder Møllers Plads og Bombay Lounge med Indisk mad i Bredgade/Rådhusgade samt servering på Torvet/Algade.

– Blach & Co i Algade disker op med en Ginbar, så der bliver også noget for dem der godt kan lide gin.

Som noget nyt forsøger man sig med et bazarmarked i Bredgade.

– Vi håber, at rigtig mange kræmmere har lyst til at blive en del af dette bazarmarked. Man kan booke plads helt frem til torsdag eftermiddag, fortæller handelschefen.

Og der er flere ting på dagens program. Et andet sjovt indslag bliver kaperkørsel i midtbyen.

– Man kan købe sig en tur rundt i midtbyen i en hestevogn. Det bliver et rigtig hyggeligt indslag.

Biblioteket dukker også op. Bogbussen vil holde i Bredgade, og her vil man kunne se, hvordan biblioteket kan hjælpe med at forberede ens ferie.

– Biblioteket er ikke kun bøger, der er også mange andre spændende muligheder for at bruge biblioteket, blandt andet når man skal ud at rejse.

Er man i dansehumør, vil der blive rig lejlighed for at få sig en svingom. Kom & Dans giver opvisning hele aftenen, og her er man mere end velkommen til at danse med.

– Man kan næsten ikke lade være med at komme i dansehumør, når man ser de glade dansere give den hele armen.

– Er manden i huset blevet lidt langskægget i ferien, er der mulighed for at besøge Algades Herre frisør. Her tilbyder man nemlig en god gammeldags barbering, mens fruen bruger penge i butikkerne, fortæller Lars Bisgaard Andreasen med et smil.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close