Mælkebøtten åbner dørene for hele byen

0
Søren Bruun Jensen: - Vi vil gerne være en del af det omliggende samfund. Foto: Kurt Bering
Mælkebøtten på Niels Bohrs Plads i Brønderslev åbner nu dørene for borgere i byen. Mælkebøtten vil gerne være en tættere del af det omliggende samfund.

Der lægges ud med tre foredrag, der er for borgere i hele byen. Det sker i et samarbejde med Brønderslev Bibliotek. Men arrangementerne holdes i Mælkebøtten, og de holdes som fyraftensarrangementer klokken 17-19.

– Vi vil gerne skabe en tættere kontakt til byens borgere, fortæller projektleder Søren Bruun Jensen fra Mælkebøtten.

Det første arrangement er med orlogskaptajn i Søværnet, Tommy Pedersen, der har været leder af Sirius-patruljen i Grønland.

Tommy Pedersen vil torsdag 24. august fortælle om slædepatruljen Sirius, der opererer i dem arktiske del af rigsfællesskabet.

Slædepatruljen Sirius har til opgave at gennemføre overvågning og suverænitetshåndhævelse i det ubeboede Nordgrønland samt som politi-myndighed at føre kontrol med ekspeditioner og sikre fredningsbestemmelserne i nationalparken.

Patruljen er bemandet med 12 mand og har hovedkvarter på stationen Daneborg.

Tommy Pedersen vil fortælle om den spændende tid i Grønland og vise billeder fra det barske arktiske område.

Torsdag 28. september er det Abdel Aziz Mahmoud, der lægger vejen forbi.

Abdel Aziz Mahmoud er for tiden en af Danmarks mest fremtrædende og profilerede journalister.

Han er radio- og tv-vært, redaktør, udviklingsredaktør samt forfatter. Han flygtede til Danmark med sin familie i 1984.

Abdel Aziz Mahmoud er kendt for bogen “Hvor taler du flot dansk”.

Endelig kommer Özlem Cekic til Brønderslev torsdag 26. oktober. I dag har Özlem Cekic lagt politik på hylden, men hun er stadig et politisk menneske, som brænder for at skabe vellykket integration, flere mønsterbrydere samt brobygning mellem befolkningsgrupper.

Hun er med til at sætte dagsordenen i den offentlige debat.

Man kan læse mere på Brønderslev Biblioteks hjemmeside.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close