Kok med alsidig baggrund

0
Kok Kristian Mortensen flankeret af forretningsfører Ulla Gade og næstformand Jens Skibsted, der hen over vinteren intensivt været på udkik efter en forpagter til klubbens køkken, og kok/forpagter i samme person er nu på plads. Privatfoto
Brønderslev Golfklub søgte efter byens bedste kok. Og valget faldt på Kristian Mortensen.

Efter gennemgang af interesserede ansøgere og rigtig mange efterfølgende samtaler, har Brønderslev Golfklub indgået forpagteraftale med kok Kristian Mortensen, der har bopæl i Brønderslev ikke langt fra golfbanen.

– Flere egnede ansøgere har været i spil, men Kristian Mortensens personlighed kombineret med et fokuseret otte-årig erhvervsforløb i kokke- og slagterbranchen, var med til at valget faldt på ham. Kristian Mortensen starter i køkkenet fra sæsonåbning 2017. “Det ny køkken” markerer han med en reception søndag klokken 14-16.

Kristian Mortensens otte år i branchen strækker sig over uddannelse i Oslo, Luneborg Kro, slagter og kok i Kaas, Sørwi A/S, ansat ved Rævhede Naturprodukter og til sidst slagter/kok i Gistrup.

Kristian Mortensen er 26 år, bosat i Brønderslev med sin kæreste Rikke Nysted, som også vil få sin gang i køkkenregionerne.

Som et ekstra lille plus har Kristian Mortensen også kendskab til golf og golfspilleres behov for mad og drikke, idet han tidligere selv har prøvet spillet.

Foruden et menukort med god dansk mad, vil Kristian Mortensen også levere “Mad ud af huset” og som tidligere vil både mindre og store selskaber kunne tilbydes festmiddag og lokale i Brønderslev Golfklubs klubhus.

Den mangeårige tirsdags-succes med danskernes livret “stegt flæsk”, der også tiltrak mange fra byen, indledes igen.

Og som noget nyt vil et område blive dækket op med tre-fire borde, hvor dug, blomster, glas m.m. vil danne rammen om et lidt varmere miljø med en spændende udsigt.

Hen over sæsonen vil køkkenet også stå for afholdelse af diverse spændende arrangementer, hvor mad naturligt vil være en del af indholdet.

– Så alt i alt ser både Kristian Mortensen og Brønderslev Golfklub frem til en tid, hvor der bliver mere liv i køkkenet med fristende retter og drikkevarer, siger Jens Skibsted.

Golfklubben har i 2016 ikke haft nogen kok ansat, og det har været et ønske fra medlemmerne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close