Har du også dette billede?

0
Kender du nogle af børnene på billedet eller kender du til skolerne på Jerslev-egnen omkring 1920, så kontakt Egnssamlingen i Jerslev.Privatfoto
JERSLEV: Poul Hansen fra Tømmerby er bidt af slægtsforskning. Efter at have forsket i sin egen familie er han nu nået til hustruens. Her har historien ført ham helt til USA, hvor en frem af hustruens familie endte. Familien i USA lå inde med et billede, som Poul Hansen gerne vil vide lidt mere om. Derfor søger han nu læsernes hjælp. Det eneste som er sikkert er, at drengen nederst til højre i billedet hedder Gerlev Aakjær Pedersen. Han blev senere onkel til Poul Hansens hustru.

Billedet er et gammelt skolefoto fra skoleåret 1919-1920, som formentlig stammer fra Jerslev-egnen.

– Familien flyttede meget rundt. De boede i Hjørring, Nr. Lyngby, Aalborg og på Jerslev-egnen, hvor de i 1916 boede på et husmandssted, som hed Bøgelund og lå på Sterup Hede, forklarer Poul Hansen.

Det er dog uvist hvilken skole der er tale om, da familien omkring det tidspunkt hvor billeder er taget flyttede til Aalborg. Poul Hansen ønsker at få af vide hvilken skole, der er tale om, ligesom han gerne vil vide noget mere om de andre på billedet.

Hvis andre skulle lægge inde med billedet og kende nogle af personerne på billedet eller måske skolen, så hører Poul Hansen gerne på tlf.: 98838136. Egnssamlingen i Jerslev tager også meget gerne i mod oplysninger om billedet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close