Fodboldskole i 25 år

0
Jeppe Gudiksen får vejledning af Christoffer Kræmer. ?Foto: Kurt Bering
Brønderslev Idrætsforening kan i år fejre 25 år med fodboldskole. Det samme kan Dansk Boldspil Union. Da BI var med helt fra starten, vil organisationen hylde BI med blandt andet jubilæumstrøjer.

53 børn og unge er med på fodboldskole. De kommer foruden fra Brønderslev fra Vrå, Jerslev og Øster Brønderslev.

– Ideen med fodboldskolen er at fodboldspillerne skal få ny inspiration, siger leder af fodboldskolen, Randi Villadsen Bækhøj.

Det er hendes første år som leder af fodboldskolen.

– Men jeg har god hjælp i Brian Thomsen, der er leder af trænerteamet, der inspirerer fodboldspillerne.

Det er lokale trænere, der tager en tørn med. Dog er U19 ligaspilleren Christoffer Kræmer fra Randers én af trænerne.

– Jeg erfarede, at der var brug for trænere, og så meldte jeg mig. Jeg vil gerne lære fra mig, siger Christoffer Kræmer, der har pause fra ligaholdet.

– Jeg har spillet i Randers i fem år, og vi klarer os rimeligt godt, fortæller Christoffer Kræmer.

Holdet ligger midt i rækken.

Brian Thomsen træner i det daglige både U12 drenge og U9 piger, hvor hans børn spiller.

I tre-fire år har Brian Thomsen været træner i BI, og han har tidligere spillet fodbold på klubbens serie 3 og serie 4 hold, men nu er han kun træner.

– Jeg bruger gerne en uge af sommerferien, for at gøre børnene glade. De er virkelig galde for at være i fodboldskole.

Jeppe Gudiksen er én af de 53 spillere, der har valgt at deltage i fodboldskolen. Fodboldspillerne lærer blandt andet dribling og fine.

– Og nu har jeg lært husmandsfinten, fortæller Jeppe Gudiksen med et smil.

I det daglige spiller 12-årige Jeppe Gudiksen på BI’s U11-hold. Han har i tre år spillet fodbold i BI.

– Det gode ved fodboldskolen er, at man lærer en masse nye kammerater at kende, lyder det fra Jeppe Gudiksen.

– Jeg er glad for, at fodboldskolen ikke falder sammen med vores ferie. Vi skal først i næste uge på ferie, fortæller Jeppe Gudiksen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close