Et point til Hot Shots

0
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier.
Ugens kamp i Floorball Ligaen var imødeset med spænding idet modstanderen, ÅFK Aarhus, er nyoprykker og som følge heraf kendte man ikke meget til deres øjeblikkelige niveau

– ÅFK startede som lyn og torden og lagde et højt pres på Brønderslev mandskabet, det resulterede også i en scoring efter 9 minutter til stillingen 1-0.

Stille og roligt fik Brønderslev-mandskabet sig arbejdet ind i kampen. Først scorede Niklas Knøsen til stillingen 1-1, tre minutter senere bragte Sune Reinert BFC foran 1-2, holdet fik efterhånden godt greb om spillet og det ene angreb efter det andet rullede frem mod Aarhus målet, og selv om der var virkeligt store chancer imellem lykkedes det ikke at få bolden det sidste stykke over stregen hvilket skulle vise sig at bliv dyrt i slutfasen.

Anden periode startede, som kampen begyndte med et højt Aarhus-pres, blot med den forskel at Brønderslev mandskabet var gået fuldstændigt i stå, perioden blev en lang række af dårlige afleveringer, forkerte beslutninger og når chancerne alligevel opstod, ukoncentrerede afslutninger, hvilket resulterede i at ÅFK kunne gå til periode pausen med en føring på 4-2.

– Efter en alvorlig snak i omklædningsrummet i pausen før 3. periode var Brønderslev-mandskabet igen forandret, denne gang dog til noget bedre, med større kampgejst og mere vilje end i 2. periode, men stadigvæk med alt for dårlig kvalitet i afslutningerne, fortæller klubbens formand, Jeppe Bisgaard på vegne af holdledelsen

Efter fire minutters spil tog Johan Uppström, ansvar og scorede uassisteret til stillingen 4-3, og da Ricard Foltinek syv minutter senere udlignede til 4-4 og der stadigvæk var 9 minutter tilbage af kampen, var muligheden for en Brønderslev-sejr så absolut til stede, men koncentrationen foran mål svigtede igen og når man brænder et straffeslag og ikke kan score i to gange powerplay er det svært at vinde kampe og resultatet på kampen blev 4-4 hvilket betød at der skulle spilles i yderligere 10 minutter for at finde en vinder, som ville få tildelt et ekstra point.

Brønderslev-mandskabet startede perioden i undertal, og overlevede den, men tre minutter inde i overtiden svigtede koncentrationen i forsvaret og ÅFK scorede det afgørende mål på en løs chance, to point til ÅFK og ét point BFC blev slutresultatet på en kamp der langt tidligere skulle være afgjort i Brønderslev holdets favør.

– Nu drejer det sig om at komme hjem i træningslokalet, og få rettet på de fejl man begik i kampen mod ÅFK.

– På lørdag venter der en langt sværere opgave i hjemmekampen mod Frederikshavn Blackhawks., siger Jeppe Bisgaard.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close